Stadig ledige pladser til borgermøde om indbrudssikring i Silkeborg

Der er stadig mulighed for at tilmelde sig borgermødet om indbrudssikring og Nabohjælp den 9. november kl. 17.30-20.00 i JYSK arena i Silkeborg.

Så skynd dig at tilmelde dig og evt. ledsagere senest den 5. november på mailen silkeborg@mannov.dk Oplys ved tilmelding dit navn, dit postnummer samt hvor mange I kommer. Har du børn med, der skal passes, skal du også oplyse deres alder.

Mødet er gratis, og der bliver serveret mad og drikke i aftenens løb. Desuden er der mulighed for børnepasning. Se invitationen og det fulde program i vedhæftede. Hvordan kan vi sammen forebygge indbrud i vores hjem? Emnet er forebyggelse af indbrud i private hjem. Du kan bl.a. høre Midt- og Vestjyllands Politi fortælle om de lokale indbrudsforhold og en tidligere indbrudstyv give gode tips til at få tyven til at fravælge din bolig. Der vil også være en introduktion til, hvad du selv kan gøre med Nabohjælp, og en sikringsekspert vil fortælle, hvordan du bedst kan sikre dit hjem.

Vi håber at se dig og dine naboer.

De bedste hilsner på vegne af Silkeborg Kommune, Midt- og Vestjyllands Politi, Nabohjælp, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden

Invitation til borgermøde i Silkeborg