Spaghettigudstjenesterne starter op igen i Them Sogn

Det er igen sæson for Spaghettigudstjenester i Them Sogn.
Den første holdes onsdag 28. september kl. 17.30 i Them Kirke og handler om Noas ark. Løven og æslet kommer forbi og fortæller historien sammen med sognepræst Andreas Engelbrecht Hansen.
Efter gudstjenesten er der pastaskruer og kødsovs i Sognehuset til den billige pris af 20 kr. pr. voksen.
Kig indenfor til en god oplevelse i din Folkekirke.