Kategoriarkiv: Lokalråd

Mere om vælgermøde tirsdag aften klokken 19.00 i forsamlingshuset

Lokalpolitisk Speed Dating:

I anledning af det forestående kommunalvalg afholder Gjessø Lokalråd i samarbejde med Gjessø Forsamlingshus på tirsdag d. 14. november kl. 19 lokalpolitisk speed dating i Forsamlingshuset. Her får du mulighed for at komme rigtig tæt på en række lokale byrådskandidater og stille udfordrende spørgsmål, førend du skal sætte dit kryds den 21. november. Ved arrangementet er alle partier (med undtagelse af Alternativet) repræsenteret med en kandidat. Indledningsvis vil hver kandidat præsenterer sig selv og sine mærkesager. Herefter vil du på bedste speed dating maner – med fem minutters interval – kunne cirkulere rundt til de enkelte kandidater, lytte til dem og spørge dem om præcis, det du vil.

Aftens “datingmaster” er lokalrådets formand Flemming Madsen.

Vi ser frem til at se dig i Forsamlingshuset tirsdag.

Gjessø Lokalråd.

Vælgermøde i Gjessø

Vi satser på vælgermøde i Gjessø forsamlingshus tirsdag den 14. november klokken 19.00 – nærmere info følger.

Men det er sikkert at vores to lokale kandidater fra Gjessø møder op.

Lokalrådet

Vælgermøde for hele Silkeborg syd

Liga Syd og lokalrådene i Silkeborg syd er gået sammen om at arrangere et vælgermøde med fokus på kommunevalget og Silkeborg syd.

Du kan møde alle vores lokale politikere som stiller op til kommunalvalget, og Gjessø stiller også op med en lokal ildsjæl som deltager i panelet, så vi kommer omkring de fire emner.

Det foregår i Them Bibliotek & Medborgerhus torsdag den 26. oktober klokken 19.00.

Læs mere på dette link.

Gjessø lokalråd

 

Skovlyst skov er lukket på følgende datoer pga. jagt

Her er oversigt med datoer hvor Skovlyst skov er lukket for færdsel pga. jagt. Der vil blive skiltet med jagt, og hvornår skoven forventes åbnet igen.

Drivjagter:

Øst for Gjessøvej: 15.10.2017, 12.11.2017 og 10.12.2017.

Vest for Gjessøvej: 29.10.2017, 26.11.2017 og 7.01.2018.

Riffeljagt i hele Skoven: 17.12.2017 kl. 9.30, 28.12.2017 kl. 9.30 og 20.01.2018 kl. 9.30