Kategoriarkiv: Indlæg

Ny runde med babysalmesang i Them Sogn

Tirsdag 25. april kl. 10.00 indleder Them Sogn en ny omgang med babysalmesang i Them kirke.

Det koster 100 kr. pr. gang og kører over otte uger.

Efter babysalmesangen er der kaffe, te, brød, frugt i Sognehuset samt mulighed for en god snak.

Tilmelding skal ske til sognepræst Majbritt Kjærsgaard Roulund på telefon 20855451 eller på mail – mkro@km.dk

Jagtgudstjeneste i Brande Kirke

Søndag 6. november kl. 17.00 er der igen Jagtgudstjeneste i Brande Kirke mellem Gjessø og Sepstrup.
 
Traditionen tro indbyder Them Sogn til Jagtgudstjeneste. På samme måde som høsten fejres i kirken, har man gennem de senere år fejret jagten.
 
Kirken er flot pyntet i jagtens tegn og jagthornblæsere medvirker.
Majbritt Kjærsgaard Roulund er dagens præst.
 
Efter gudstjenesten er der middag i Gjessø Forsamlingshus – menuen består af gule ærter med tilbehør. Pris for deltagelse er 75 kr. + drikkevarer.
 
Tilmelding til spisning på hans@hestehospitalet.dk eller 21 27 78 11,
 
Arrangementet er ikke blot for jægere – men henvender sig til alle, der vil opleve en anderledes aften i kirken

Spaghettigudstjeneste i Them Kirke

Onsdag 26. oktober kl. 17.30 er der igen spaghettigudstjeneste for store og små i Them Kirke.
Andreas er dagens præst og han får besøg af et par gæster – sammen fortæller de historien om “Den barmhjertige Samaritaner – der ikke var for fin til at hjælpe en mand i nød.
Efter gudstjenesten er der som altid kødsovs og pastaskruer i Sognehuset til en pris a 25 kr. for voksne og børn spiser gratis med.
 
Alle er velkomne

Spaghettigudstjenesterne starter op igen i Them Sogn

Det er igen sæson for Spaghettigudstjenester i Them Sogn.
Den første holdes onsdag 28. september kl. 17.30 i Them Kirke og handler om Noas ark. Løven og æslet kommer forbi og fortæller historien sammen med sognepræst Andreas Engelbrecht Hansen.
Efter gudstjenesten er der pastaskruer og kødsovs i Sognehuset til den billige pris af 20 kr. pr. voksen.
Kig indenfor til en god oplevelse i din Folkekirke.

Menighedsrådsvalg 2016

Der skal vælges nyt menighedsråd i Them Sogn. I den forbindelse indbydes der til orienteringsmøde omkring valget tirsdag 13. september kl. 19.00 i Them Sognehus.

Her vil der blive orienteret om arbejdet i et menighedsråd, samt blive fortalt noget om de opgaver, der skal tages fat på i den kommende 4-års periode.

Blandt de ting der skal arbejdes med, er omlægning af kirkegården i Them og opførsel af et nyt maskinhus i Them.

Menighedsrådet arbejder også med mange andre ting, og ved at stille op til valget kan man få indflydelse på, hvad sognet skal tilbyde af aktiviteter til børn, unge, voksne og ældre. Det er ikke menighedsrådet alene, der står bag disse aktiviteter, idet der er et stort korps af frivillige, der arbejder med.

Umiddelbart efter orienteringsmødet tirsdag aften vil man forsøge at opstille en fællesliste for hele sognet, og kommer der ikke flere lister inden fristens udløb, vil fælleslisten udgøre det nye menighedsråd.

Kun 4 ud af 9 medlemmer i det nuværende råd har sagt ja til at genopstille, derfor skal der bruges mange gode kræfter – måske er det dig, der skal være med til at tegne fremtidens Folkekirke i Them Sogn.

Mød op 13. september – hør om arbejdet og overvej om du ikke skal stille dig til rådighed.