Gjessø Hallen, udenoms arealerne og frivilligt arbejde

Som alle kan se, har vi nu snart en ny, flot hal i Gjessø – glæder mig helt vildt !

Så nu går Gjessøs frivillige snart i gang med at forme udenoms arealerne til hallen – så vi også her får et nyt, flot og brugbart område.
Vi skal blandt andet have etableret et indbydende torv mellem hal og skole.
Dette arbejde går allerede i gang her i weekenden den 15.-16. august – hvor det primært er jordarbejde med store maskiner.

Senere får vi helt sikkert brug for mere frivillig arbejdskraft til bl.a. belægningsarbejde, forskønnelse af de øvrige udenoms arealer, istandsættelse af GUF’s Klubhus m.v. – men mere om dette, når vi kommer på den anden side af Gjessø’s Byfest – Gjesstivas. For disse 2 festdage skal vi selvfølgelig også hygge os med i år – hvor det flotte og spændende program allerede skulle være delt rundt til byens husstande.

Håber mange af os ses til Gjesstivas og at mange af jer, er friske på at give et nap med når der bliver behov for frivillig arbejdskraft.

M.v.h.
Steen Thyregod
Haludvalget og Gjessø UF