140 års fødselsdags festen er nu åben for tilmeldinger

I disse dage bliver indbydelsen til Forsamlingshusets 140 års fødselsdags fest delt ud i Gjessø. Og der er nu blevet åbnet for tilmeldinger, der styres efter princippet: “Først til Mølle”.

Festen afvikles lørdag den 26. september med start kl. 17.30. Vi starter med en form for reception hvor tidligere formænd vil tage os med på et historisk tilbageblik på nogle af højdepunkterne i forsamlingshusets lange levetid. Glæd dig også til musikalske indslag fra såvel professionelle musikere som lokale spillemænd, og til fest menuen med “indslag” fra forskellige tidsaldre.

Baren er åben hele aftenen, og der sluttes af med rigtig diskoteks musik direkte importeret fra de glade 80’ere.

 Festlige indslag er velkomne, og vi har også sørget for en opdatering af Gjessø-visen så den er ligeså sprælsk som vort gamle hus.

Tilmeling kan ske via mail til formanden på adressen:
 formand@gjessoeforsamlingshus.dk